TIDMVJBA 
 

8. februar 2023

Hovedpunkter for 2022

Vestjysk Bank realiserede i 2022 et resultat før skat på 604 mio. kroner. Netto rente- og gebyrindtægterne udgjorde 1.547 mio. kroner i 2022, hvilket er 125 mio. kr. højere end i 2021. Det er en tilfredsstillende udvikling og vidner om, at banken har haft et højt aktivitetsniveau i 2022.

Omkostningerne følger den positive udvikling fra fusionen.

De stigende renter har påvirket kursværdien af bankens egenbeholdning af obligationer negativt, og kursreguleringer har i alt påvirket resultatet negativt med 151 mio. kroner.

Der har i 2022 været nettotilbageførsler af nedskrivninger på 101 mio. kroner.

Bankens nedskrivninger er i perioden ikke væsentligt påvirket af eftervirkningerne af Corona-pandemien, Brexit eller risikoen for yderligere udbredelse af afrikansk svinepest. Det samme gælder i forhold til krigen i Ukraine.

Banken vurderer fortsat, at der er betydelige risici i relation til den økonomiske udvikling, og banken har i 2022 øget sit ledelsesmæssige skøn i forhold til nedskrivninger med 55 mio. kroner til i alt 380 mio. kroner.

Det ledelsesmæssige skøn dækker de økonomiske usikkerheder omkring stigende renter, råvare- og energipriser og krigen i Ukraine.

Skønnet dækker ligeledes usikkerhederne i forhold til afregningspriserne for bankens svineproducenter, herunder risikoen for yderligere udbredelse af afrikansk svinepest, og de stigende priser på foder og energi.

Bankens resultat for 2022 i hovedpunkter (sammenligningstallene er korrigeret for engangsposter ved fusionen med Den Jyske Sparekasse i 2021):

   -- Resultatet før skat udgør 604 mio. kroner (644 mio. kroner i 
      2021). 
 
   -- Egenkapitalen forrentes med 10,7 % p.a. før skat (12,7 % i 2021). 
 
   -- Basisindtægter udgør 1.427 mio. kroner (1.538 mio. kroner i 
      2021). 
 
   -- Kursreguleringer udgør -151 mio. kroner (108 mio. kroner i 2021) 
 
   -- Udgifter til personale og administration udgør 887 mio. kroner (904 
      mio. kroner i 2021) 
 
   -- Omkostningsprocenten er på 64,9 (60,8 i 2021). Eksklusive 
      regnskabsposten Kursreguleringer er omkostningsprocenten 58,7 (65,3 i 
      2021). 
 
   -- Basisresultatet før nedskrivninger udgør 499 mio. kroner (604 
      mio. kroner i 2021). 
 
   -- Nettotilbageførsler på nedskrivninger på udlån og 
      tilgodehavender m.v. udgør 101 mio. kroner (20 mio. kroner i 2021). 
 
   -- Kapitalprocenten udgør 23,4 (22,2 pr. 31. december 2021) 

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udloddes 25 % af bankens resultat efter skat i udbytte.

Opfølgning på forventningerne til 2022 og bankens forventninger til 2023

I forbindelse med årsrapporten 2021 udmeldte banken en forventning om et resultat før skat i 2022 i niveauet 600-650 mio. kroner. Banken har siden nedjusteret forventningerne den 26. september 2022, med baggrund i et større urealiseret kurstab på bankens obligationsbeholdning, til et niveau på 500-600 mio. kroner for resultatet før skat. Forventninger blev præciseret den 11. januar 2023 til et resultat før skat på ca. 600 mio. kroner. Det realiserede resultat for 2022 er i toppen af bankens udmeldte spænd.

Banken forventer et resultat før skat i 2023 i niveauet 650-725 mio. kroner. Krigen i Ukraine og udviklingen i rente- og inflationsniveauerne øger usikkerheden til det forventede resultat i 2023.

Henvendelser

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen på tlf. 96 63 21 04.

Vestjysk Bank A/S

   Kim Duus                                         Jan Ulsø Madsen 
   Bestyrelsesformand                         Adm. bankdirektør 

Vestjysk Bank A/S

Industrivej Syd 13C

7400 Herning

Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28

www.vestjyskbank.dk

Vedhæftede filer

   -- 2022 Vestjysk Bank DK 
      https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/11b6e4da-5660-4ce4-af61-1d30391e64f4 
 
 
   -- 2022-vestjyskbank-dk.xhtml 
      https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/5ef77f32-3a31-4586-b759-87022c9173fc 
 
 
 

(END) Dow Jones Newswires

February 08, 2023 03:40 ET (08:40 GMT)

Copyright (c) 2023 Dow Jones & Company, Inc.
Grafico Azioni Vestjysk Bank A/s (LSE:0GGK)
Storico
Da Apr 2024 a Mag 2024 Clicca qui per i Grafici di Vestjysk Bank A/s
Grafico Azioni Vestjysk Bank A/s (LSE:0GGK)
Storico
Da Mag 2023 a Mag 2024 Clicca qui per i Grafici di Vestjysk Bank A/s